Galatheas Fugleprojekt i Salomonøerne
Jon Fjeldsaa

Fødselsår: 1942

Uddannelse: Biolog (cand.real. fra Norge &   Dr. Scient.) 

Her er jeg ansat: Zoologisk Museum, Københavns Universitet

Derfor blev jeg forsker: Allerede som barn var jeg enormt optaget af naturen og havde mit eget "museum", især med insekter og havdyr, både i formalin og tørrede. Som 8-årig var jeg fast besluttet på, at jeg skulle være museumsdirektør" som voksen (i dag er jeg så ansat på Zoologisk Museum, men har heldigvis undgået at blive direktør). 

Det mest spændende ved mit arbejde: Arbejdet har budt på gode muligheder for at komme ud i verden, udforske ukendte steder og opdage hidtil ukendte fugle. I alt har jeg tilbragt godt tre år i telt, især i Andesbjergene i Sydamerika, i Afrika og Australien. Det er spændende, men krævende, også når man er hjemme, for man får ikke penge til ekspeditioner, uden at man hele tiden kan fremvise resultater.

Fritidsinteresser: Fritid, hvad er det? Som forsker tager jeg arbejdet med hjem, idet aftener og weekender er de eneste tidspunkter, hvor jeg kan fordybe mig - i ny litteratur eller artikelskrivning. Ellers tegner og maler jeg, mest illustrationer til artikler og bøger, men af og til også for sjov. Eller jeg spiller klaver.

Min familie: Gift med Else Bering Fjeldså. Vi har fem børn og seks børnebørn spredt fra Tromsø i Nordnorge til Bruxelles.

Øvrige deltagere:
Niels Kåre Krabbe
Finn Danielsen
Michael Køie Poulsen
Knud Jønsson
Jan Bolding Kristensen

 

RETUR